Forældede intuitioner, manglende erfaring, kognitive fordomme, stress, usikkerhed, manglende færdigheder og motivation … det er alle samt hindringer for innovationen i virksomheder, teams og deres ledere.
Derfor har nutidens virksomheder og deres teams brug for moderne læringsprocesser, der ikke bare kan fjerne disse barrierer for innovation, men også skabe ny entusiasme for læring. Fordi det handler om at bevæge sig fremad i ukendt terræn med selvtillid.
Denne artikel handler om intet mindre end en sådan moderne læringsproces. Det bedste ved den? Denne moderne læringsproces kan realiseres i enhver virksomhed, i enhver skole og endda derhjemme med simple Starter Kata.
God læselyst.
Ud over din intuition
Lad os være ærlige over for hinanden, når vi taler om intuitioner: Intuitionen har altid været en essentiel og dermed vigtig del af menneskets udviklingshistorie.
Men selv om intuitioner er vigtige for os, fordi de bl.a. virker som orientering i velkendte situationer, har de også egenskaber, der bremser videre udvikling og innovation.
Problemerne med intuition
Mange problemer med erfaringsbaseret intuition begynder med de omstændigheder, hvorunder ledere og deres medarbejdere har erhvervet dem.
Uden aktuel, relevant intuition fører ukendte situationer altid til mere stress for ledere og deres medarbejdere, og dermed til endnu mere usikkerhed. Og dem, der er usikre, vil meget oftere reagere med en ret konservativ og afvisende adfærd over for nye ideer og tilgange.
Men det sagtens blive endnu værre.
For som vi ved fra den aktuelle neurovidenskabelige forskning, fører denne øgede usikkerhed til en selvforstærkende tankeproces. Det sker, fordi vores hjerne under stress automatisk gentager allerede internaliserede handlingsmønstre igen og igen.
Resultatet er, at vi reagerer stærkere og med endnu flere fordomme mod alt det, vi ikke kan danne os en kvalitativ mening om på grund af manglende viden.
Derfor og hvis vi mener det alvorligt med innovation og ikke blot vil tale om dem, er vi nødt til at igangsætte læringsprocesser, der beskytter os mod vores egne fordomme.
Og så skal det også lykkes os at få en ny selvforståelse af vores egen tilgængelige viden, færdigheder og kompetencer. For disse har altid naturlige, men ikke uoverstigelige grænser.
Grænserne af din viden
Når vi taler om vidensgrænser, må vi indse, at vores viden, færdigheder og kompetencer altid kun kan udgøre en begrænset del af et uendeligt tilgængeligt verdensrum. Ellers ville vi tale om omnikompetence eller faktisk om alvidenhed.
Grænsen for vores viden markerer det punkt, hvor vores viden og vores færdigheder og kompetencer slutter, og hvor ukendt terræn begynder.
Mens vi føler os fortrolige og trygge ved hverdagsopgaver i et velkendt terræn på grund af vores eksisterende viden, færdigheder og evner (nogle kalder det komfortzonen), føler vi os normalt mere usikre ved alt, der overstiger vores nuværende kompetence, færdigheder og viden.
En ting bør derfor stå klart for os med det samme: Hvis vi hviler for længe på tidligere succeser, vil vi snart blive overhalet indenom af nye kvalitetskrav på markedet.
Alene af den grund er det særligt vigtigt for den langsigtede succes, at vi altid kan tage os sammen til at beskæftige os med nye ting og lære nye ting.
Hvis vi relaterer dette til vores vidensgrænser, betyder det, at en af vores opgaver består i at flytte dem regelmæssigt. Kun på denne måde kan vi hele tiden tilegne os nye færdigheder, nye kompetencer og ny viden.
Og kun på den måde kan individer, virksomheder og i sidste ende samfund udvikle sig og fortsætte med at eksistere.
Afgørende automatismer
Det er naturligvis vigtigt for vores velbefindende og sikkerhed, at vi kan klare de opgaver og løse de problemer som vi allerede er godt rustet til.
Men på den anden side er det lige så vigtigt, at vi regelmæssigt udfordrer os selv og som ledere udfordrer andre således vi ikker kommer til at stå stille.
En rullende sten er ikke i stand til at samle mos, som vi siger i Tyskland. 🙃
Men der er mere der skal tages højde for. Fordi vores viden begrænser ikke kun vores forståelse og vores kompetencer, men frem for alt vores evne til at håndtere nye problemer på en kreativ måde.
Og det er netop denne mangel på kreativitet og problemløsningsevne, der er et stort problem i dagens hurtigt foranderlige verden. Og i den forbindelse kan vi nu også spørge os selv, hvilke kriterier vi bruger til at afgøre, hvilke problemer vi vil tage fat på.
Men det er netop i dette øjeblik, at vi alt for ofte støder på vores gamle intuitioner, automatismer og behov for sikkerhed igen. For det er netop dem, der orienterer os i tunnelsyn og påvirker os afgørende i forhold til, hvilke problemer vi kan eller ikke kan interessere os for.
Dette fænomen har et navn: Kognitive forvrængninger.
Kognitive forvrængninger i innovationsprocessen
Kognitive forvrængninger som f.eks. bekræftelsesbias, gruppekonformitet eller status-quo-bias fører nemlig til, at teams tenderer til at reducere sig på deficits- eller forbedringsprojekter af allerede kendte problemer og løsninger -> Quick Fix.
Det forhindrer os i at tackle større problemer, som ikke kun udfordrer os og dermed vores kompetencer og færdigheder, men som også kunne føre til reel innovation. For problemer, som vi hverken kender løsningen på eller vejen til, kræver altid kreativitet.
En kreativ proces er opdelt i tre faser:
Først erkender man sine egne begrænsninger, så overvinder man dem, og til sidst udforsker man de resulterende effekter.
For at gøre dette må vi lære at forstå, at uddannelse, læring og kreativitet styrkes mere af design (problemopløsning og transformation) end af ren forskning (problemløsning og opdagelse). Mere gennem forskning end gennem den simple proces med forsøg og fejl (resolution & adaptation) og bestemt mere end gennem passivitet (absolution & accept).
Da innovation imidlertid lever af kreativitet, og da dette kræver, at konflikter behandles objektivt, skal det også være muligt at erkende kognitive forvrængninger i læringsprocessen på et tidligt tidspunkt, så kreative konflikter ikke bliver kvalt i opløbet.
Nu taler vi altså om læringsprocesser, som skal kunne forhindre destruktive automatismer og negative konsekvenser af kognitive forvrængninger.
Nu taler vi altså om læringsprocesser, som skal kunne forhindre destruktive automatismer og negative konsekvenser af kognitive forvrængninger. Og om moderne læringsprocesser skal kunne flytte vidensgrænserne for innovationer uden at overbelaste de lærende.
For sidstnævnte ville øgede læringsstress medføre, at processen igen ville orientere sig mod destruktive automatismer.
Toyota Kata - Små skridt, store succeser
Virksomheder, teams og ledere, der gør sig fortrolige med Toyota Kata, er i stand til at ændre tankemønstre på en bæredygtig måde og blive mere effektive på lang sigt.
Og for at opnå dette tyer de først til mindre såkaldte Starter Kata, som de træner bevidst og sammen med en veluddannet Kata træner og coach.
Ved hjælp af disse cykliske bevidste øvelser er det ikke kun muligt gradvist at undslippe kognitive forvrængninger, men frem for alt at udvide vidensgrænserne for nye færdigheder, kompetencer og viden.
Desuden sætter denne læringsproces dem i stand til at udfordre deres egne idéer, fordomme og antagelser på en mere målrettet måde og derefter udvikle alternative hypoteser med henblik på bedre løsninger.
Med tiden udvikles en bredere accept og en mere respektfuld måde at behandle hinanden på, hvilket betyder, at problemer, der bliver mere komplekse, kan takles meget bedre.
Fokus i læringsprocessen med Toyota Kata er på små, hurtige læringstrin i forbindelse med ens egne problemer eller strategiske udfordringer.
Og det gode er, at disse små læringstrin minimerer også risici og fiaskoer i læringsprocessen, hvilket øger sandsynligheden for, at læringsfrustration bliver skiftet ud med læringsentusiasme og nysgerrighed.
Og som vi alle ved, er entusiasme for læring og nysgerrighed blandt nøglerne til innovation og ekstraordinære resultater.
Hvad er din næste udfordring?
Hvis du gerne vil vide mere om Toyota Kata, hvorfor så ikke bare prøve det af?
28 34 19 83