Monozukuri er et begreb, der er dybt forankret i japansk kultur og økonomiforståelse. Mens begrebet “Lean” eller “Lean management” ofte bruges i vestlig erhvervsliv til at beskrive efficiente produktionsprocesser, har dette begreb aldrig rigtig slået rod i Japan.
I stedet karakteriserer Monozukuri den japanske industri og tilbyder et mere omfattende syn på erhvervslivet, som ikke kun går langt ud over efficiensforbedringer, men er frem for alt mere bæredygtig i sin anvendelse af ressourcer og sætter mennesker i centrum.
Indhold
Toyotas produktionssystem: oprindelse og misforståelser
I USA og Europa bruges Toyota Production System ofte som et synonym for lean management. Men i Japan ses det i et andet lys. Oprindeligt var Toyotas produktionssystem noget unikt, som udelukkende blev udviklet og anvendt af Toyota selv. Det var aldrig Toyotas hensigt at etablere dette system og sin egen tilgang som en universel standard for andre virksomheder.
Systemet var primært beregnet til at forbedre virksomhedens egen forsyningskæde til fælles gavn og var aldrig tænkt som en universel model.
Den vestlige opfattelse af lean og overraskelsen i Japan
Da bogen The Machine That Changed the World af Womack og Jones blev udgivet i USA, tiltrak den sig opmærksomhed verden over og placerede Toyotas produktionssystem i centrum af den globale industri.
I Japan var man overrasket over den internationale interesse for et system, der oprindeligt var begrænset til Toyota. Selv om man i Japan var klar over efficiensen, effektiviteten og succesen med sin egen tilgang, manglede der omfattende internationale publikationer, der forklarede og udbredte systemet.
Monozukuri: Det japanske svar på Lean
Som svar på den voksende internationale opmærksomhed og for at give et klart japansk perspektiv blev Manufacturing Management Research Centre (MMRC) grundlagt på University of Tokyo i 1999.
Med støtte fra den japanske regering skulle MMRC videnskabeligt forske i og videreudvikle principperne for japansk monozukuri-produktion og i særdeleshed Toyotas produktionssystem.
Fokus skulle være på systemet, de systemiske sammenhænge, og hvad dette system var i stand til at opnå.
Betydningen af monozukuri i produktionsprocessen
Monozukuri (ものづくり) er en sammensætning af de japanske orde “Mono” (もの), som betyder “ting”, med “Zukuri” (づくり), som kan oversættes til “at skabe” , “at lave” eller “at producere”. Det beskriver dog ikke kun fremstillings-processen, men også den filosofi og det engagement, der ligger bag hvert eneste produkt, der fremstilles.
Monozukuri står for en dybt forankret omsorg og dedikation i den japanske produktionskultur, som ikke kun sigter mod at fremstille produkter af høj kvalitet, men også mod løbende at granske alle processer og strukturer og om nødvendigt ændre dem til det bedre (Kaizen). Kun på den måde kan man til enhver tid opfylde kundernes behov og sikre en god fælles økonomi.
Fujimoto og menneskets rolle i virksomheder
Den første direktør for MMRC, Takahiro Fujimoto, har gentagne gange beskrevet det japanske økonomiske princip i sit arbejde, som bevidst afviger fra det klassiske vestlige business management-perspektiv. Monozukuri, som professor Takahiro Fujimoto fra University of Tokyo beskriver det, er en sammensmeltning af ånd, kunst, håndværk og videnskab. Mens vestlig industriproduktion ofte er fokuseret på masseproduktion og kommerciel effektivitet, har Monozukuri et holistisk syn på det organisatoriske system. Og mennesker spiller en central rolle i Fujimotos vision.
Mennesker ses ikke som udskiftelige tandhjul i maskinen, men som væsentlige designere af virksomheden og dens arbejdsprocesser. Dette syn fører til en stærkere integration af menneskelig viden og færdigheder i organisationen, hvilket i sidste ende fører til mere innovative, mere rentable og mere modstandsdygtige virksomheder. Og i sidste ende til det, vi kalder en lærende organisation eller den knowledge-creating company.
Monozukuri som en bevidst afgrænsning fra Lean
Monozukuri adskiller sig bevidst fra traditionelle vestlige koncepter for masseproduktion. Det handler ikke kun om, hvordan man køber billigst og sælger dyrest, men snarere om, hvordan man får det bedste ud af de tilgængelige ressourcer for kunden.
Fokus er på at optimere det samlede organisatoriske system og alle processer mellem materialeindkøb og kundelevering. Denne tilgang betyder, at japanske virksomheder ofte opnår bedre resultater med mindre ressourceforbrug. Og at problemløsningskompetencerne udvides over hele linjen, og at medarbejderne generelt nyder at arbejde for den samme virksomhed, indtil de går på pension.
Udviklingen af monozukuri i den moderne industri
I årenes løb har Monozukuri-princippet naturligvis udviklet sig og tilpasset sig kravene i den moderne industri. Virksomheder, der arbejder efter dette princip, er særligt tilpasningsdygtige, innovative og effektive. Og disse egenskaber gør dem særligt konkurrencedygtige i nutidens globaliserede økonomi.
Mens Lean management i mange vestlige virksomheder primært forstås som en metode til at reducere omkostninger og øge efficiensen, går Monozukuri langt videre og stræber efter en gennemgribende forbedring af hele det organisatoriske system.
Hvorfor lean forstås anderledes i Japan
I Japan har begrebet Lean aldrig rigtig slået til, fordi det i mange tilfælde simpelthen ikke yder idéen om monozukuri retfærdighed. Den vestlige fortolkning af Toyotas produktionssystem, som ofte reduceres til at øge efficiens og reducere omkostningerne, afspejler ikke det overordnede systemiske syn bag Monozukuri.
Monozukuri er mere end blot nogle få værktøjer og metoder. Det er mere end bare en reduktionistisk videnskab, der forsøger at tage fat på individuelle dele eller behandle mennesker som maskiner.
Monozukuri omfatter snarere et systemisk syn på forbindelserne mellem organisationen og dens omgivelser (samfundet) og alle interessenter. Og netop derfor er monozukuri også et spørgsmål om at udvikle sit eget organisationssystem og dets effektivitet for at opnå fælles succes på lang sigt.
Resultatet? Fremkomsten (emergens) af en ægte og selvforbedrende læringskultur.
Fremtiden for monozukuri i en globaliseret verden
I lyset af nutidens mange udfordringer og problemer mener jeg, at det er yderst vigtigt at se nærmere på begrebet Monozukuri. I modsætning til den vestlige forståelse af Lean fører det trods alt til større bæredygtighed og en lærende organisation.
Det er tydeligt, at evnen til at reagere fleksibelt og effektivt på konstant skiftende forhold bliver stadig vigtigere for virksomheder.
Monozukuri giver klare fordele i forhold til det forældede vestlige perspektiv på Lean. Ikke kun fordi den fokuserer på bæredygtig, langsigtet udvikling i stedet for kortsigtet profitmaksimering, men først og fremmest fordi den sætter mennesker og natur i centrum for alle bestræbelser.
Hvorden ser det ud hos dig?
Kunne din organisation ikke drage fordel af en monozukuri-tilgang? Hvis arbejdet blev en lille smule lettere for alle hver dag? Hvis værdifulde ressourcer kunne beskyttes, og medarbejdertilfredsheden øges, fordi alle lærer sammen mod udfordrende mål?
Så ring til mig. Jeg vil med glæde hjælpe dig.
Monozukuri FAQ
Hvad betyder Monozukuri?
Monozukuri er et japansk kunstbegreb, der bogstaveligt talt betyder »at lave ting«. Det er sammensat af ordene »mono« for »ting« og zukuri for »at lave«. Monozukuri er udtryk for en dyb værdsættelse af den kunst, det håndværk, den videnskab og den dedikation, der ligger bag skabelsen af produkter. Monozukuri handler ikke kun om teknisk præcision, men også om en filosofi om løbende forbedringer og respekt for de mennesker og ressourcer, der er involveret i processen.
Hvad er Monozukuri, og hvordan adskiller det sig fra Lean?
Monozukuri er et koncept, der er dybt forankret i den japanske kultur, og som ikke kun omfatter fremstilling af produkter, men også filosofien og engagementet bag hvert produkt. Det går ud over øget efficiencen og lægger vægt på bæredygtighed og menneskers centrale rolle.
Hvordan forstår Japan begrebet lean?
I Japan har begrebet lean aldrig rigtig slået rod, da det ofte opfattes som for snævert og reduktionistisk. Den japanske forståelse af Monozukuri tilbyder en mere omfattende og holistisk tilgang, der understreger menneskers rolle og den langsigtede forbedring af hele systemet.
Hvilken rolle spiller mennesker i Monozukuri
I Monozukuri er mennesker ikke blot udskiftelige dele i produktionsprocessen, men centrale designere af organisationen og dens processer. Det fører til større integration af viden og færdigheder, hvilket igen fører til mere innovative og modstandsdygtige organisationer.
Hvorfor er der kommet så meget fokus på Monozukuri i Japan?
Konceptet blev videreudviklet som reaktion på det stigende internationale fokus på Toyotas produktionssystem og behovet for mere klart at definere det japanske perspektiv og adskille det fra den vestlige »lean-tilgang«. Manufacturing Management Research Centre (MMRC) ved University of Tokyo blev grundlagt for videnskabeligt at forske i og videreudvikle Monozukuri.
Hvad er de langsigtede fordele ved Monozukuri i forhold til Lean?
Monozukuri giver langsigtede fordele som f.eks. bæredygtig udvikling og et stærkere fokus på menneskelige og naturlige ressourcer. I modsætning hertil fokuserer lean ofte på kortsigtet profitmaksimering og omkostningsreduktion.
Hvordan kan Monozukuri være gavnlig i dagens globaliserede verden?
Monozukuri fremmer en lærende organisation, der kan reagere fleksibelt og effektivt på forandringer. Det gør virksomhederne mere modstandsdygtige og bedre i stand til at tilpasse sig udfordringerne i en globaliseret økonomi.
