Hvis du er interesseret i den oprindelige Lean-forståelse, altså Monozukuri og knowledge-creating companies, så er du kommet til det rette sted.
Mange af de begreber og praksisser, der er kommet til os fra Japan via USA, er undervejs blevet misforstået, fejlagtigt oversat eller revet ud af deres oprindelige sammenhæng.
Denne artikel handler om det japanske begreb Muda.
Muda bruges, når noget er unødvendigt, uhensigtsmæssigt, forbundet med en uforholdsmæssigt stor indsats eller ikke står i et rimeligt forhold til resultatet.
I den danske Lean-litteratur ser det dog anderledes ud.
Her har man i vid udstrækning overtaget den amerikanske oversættelse “waste” og derfra oversat Muda direkte med “spild”.
Men det er langt fra en uskyldig sproglig forenkling.
Oversættelsen ændrer vores forståelse af, hvad der faktisk bliver observeret, hvem der bliver gjort ansvarlig, og hvordan vi efterfølgende forsøger at forbedre arbejdet.
I Monozukuri retter Muda opmærksomheden mod unødvendig indsats og unødvendig belastning.
Det handler om at indrette arbejdet, processerne og omgivelserne på en måde, hvor mennesker ikke behøver at gøre tingene unødigt vanskelige for sig selv eller andre, og hvor arbejdet kan forløbe så let og naturligt som muligt.
I denne artikel får du derfor en klar beskrivelse af, hvad Muda betyder, når begrebet forstås ud fra japansk sprogbrug og i sammenhæng med Monozukuri.
Hvis du virkelig vil forstå Muda og lægge en forældet og reduceret Lean-forståelse bag dig, kan du meget vel lære noget nyt her.
Indhold
Hvorfor det er forkert at oversætte Muda med spild
Lad os begynde med en grundlæggende forskel.
Når vi taler om “spild”, lyder det let, som om nogen har anvendt tid, penge, materialer eller andre ressourcer forkert, unyttigt eller ødselt.
Det danske ord retter dermed hurtigt opmærksomheden mod den, der handler.
Vi siger:
“Du spilder tiden.”
“Vi spilder ressourcer.”
“Det, du gør, er spild.”
Spild bliver dermed ikke blot en beskrivelse af forholdene. Det bliver en vurdering af menneskers handlinger. Og der ligger en underforstået anklage i udsagnet:
Du burde have handlet anderledes. Du har anvendt noget værdifuldt forkert. Det, du har gjort, har været unyttigt eller ødselt.
Det er en hård dom.
Forestil dig følgende situation:
Du er erfaren, kender dit område, dine processer og de værktøjer, du har brug for. Du ved, hvordan opgaven skal udføres, og du behersker dit håndværk. Og så kommer der en, der aldrig selv har arbejdet inden for dit område.
Måske er det en person fra en anden afdeling, din nye leder eller en ekstern konsulent.
Denne person observerer nøje, hvordan du bevæger dig, hvor ofte du går hen til værktøjsskabet, og hvor langt der er til printeren.
Og så kommer vurderingen: “Det, du gør, er spild.”
Værktøjsskabet skal stå et andet sted. Printeren skal være tættere på.
Men hvad nu, hvis du selv gentagne gange har sagt, at du har brug for en printer tættere på? Eller at et ekstra værktøjsskab ville gøre arbejdet lettere?
Måske har du allerede nævnt det flere gange. Og måske blev der endda udvist forståelse. Men intet blev ændret.
Og nu står der en person foran dig, fortæller dig noget, du allerede ved, og kalder din handling “spild”.
Men i virkeligheden spilder du ikke noget.
Du arbejder inden for de strukturer, processer og rammer, du har fået stillet til rådighed. Du bruger den nødvendige energi på at håndtere betingelser, som andre har været med til at skabe.
Problemet ligger derfor ikke nødvendigvis i din adfærd. Det ligger i systemets indretning. Og ja, det er frustrerende.
Oversættelsen med “spild” forskyder dermed let problemet fra systemets betingelser til menneskets adfærd.
Det er netop derfor, oversættelsen ikke bare er upræcis. For den påvirker den måde, vi ser, taler og handler på.
Respektfuld brug af begrebet Muda gør hele forskellen
Lad os udvide scenariet lidt.
Forestil dig, at du inviterer en japansk delegation fra en succesrig Monozukuri-virksomhed til at besøge din virksomhed og sammen med dig finde frem til forbedringer.
Under rundvisningen vil du højst sandsynligt høre udtrykket Muda flere gange. Men det betyder ikke, at delegationen betragter dig som uduelig, ødsel eller skyldig i at have gjort noget forkert.
I japansk arbejdskultur er man typisk meget tilbageholdende med direkte personlige tilskrivninger og konfronterende vurderinger. Man vil derfor normalt rette opmærksomheden mod situationen, betingelserne og sammenhængen frem for at gøre den enkelte person til problemet.
Muda bruges i denne sammenhæng som en observation af, at noget er unødvendigt besværligt, kræver for mange kræfter eller ikke står i et rimeligt forhold til resultatet.
Hvis man på japansk vil tale om spild i betydningen ødselhed eller et unødvendigt forbrug af penge, tid eller andre ressourcer, taler man om rōhi 浪費 frem for Muda.
En person, der ødsler, betegnes i japan som rōhika 浪費家.
Udtrykket rōhi retter opmærksomheden mod et unødvendigt eller overdrevent forbrug. Tegnet 浪 henviser blandt andet til bølger, overflod og noget, der flyder ud over sine grænser, mens 費 står for forbrug eller udgift.
Interessant nok ligger det danske ord “spild” betydningsmæssigt langt tættere på dette.
Historisk går det danske ord tilbage til betydninger som skade, ødelæggelse og tab. I nutidig brug forbindes det blandt andet med noget, der løber ud, går tabt, anvendes forgæves eller bruges på en unyttig eller ødsel måde.
Spild retter dermed opmærksomheden mod det, der er blevet tabt, ødelagt, forbrugt eller anvendt forkert.
Muda retter opmærksomheden mod noget andet. Den unødvendige indsats, den unødvendige belastning og det urimelige forhold mellem det, vi lægger ind, og det, der kommer ud.
Sprogligt og betydningsmæssigt ligger “spild” derfor nærmere rōhi end Muda.
Muda - Ordets oprindelse og kulturhistoriske betydning
Lad os se nærmere på, hvordan Muda skrives.
Muda skrives med tegnene 無駄.
無 betyder blandt andet intet, ikke til stede, fravær, uden, eller mangler.
駄 forbindes blandt andet med nytteløs, værdiløs, uden værdi, uden formål, trivial, unødvendig eller besværlig.
Og tegnenes historiske billedverden er interessant og vigtig for forståelsen af begrebet.
Tegnet 駄 har rødder i Kina og indeholder 馬, som betyder hest, samt 大 eller 太, der blandt andet forbindes med noget stort, tungt eller omfattende.
I ældre kinesiske sammenhænge forbindes tegnet med den last, et dyr bærer på ryggen, og med det at belaste et dyr med en byrde.
Denne historiske billedverden peger derfor mod belastning, byrde og anstrengelse.
I kombination med 無, som blandt andet står for “uden” eller “ikke”, kan 無駄 kulturhistorisk og funktionelt forstås som en indsats, byrde eller anstrengelse, der ikke er nødvendig.
Det passer langt bedre til Monozukuri-forståelsen af Muda end forestillingen om, at nogen har “spildt” noget.
Muda er i denne forståelse ikke først og fremmest en moralsk anklage. Det er en nøgtern og funktionel observation:
- Her er indsatsen større end nødvendigt.
- Her bliver mennesker, maskiner eller materialer belastet uden en tilsvarende virkning.
- Her kan betingelserne indrettes bedre.
Hvad Muda derfor ikke handler om
Når nogen fra delegationen taler om Muda, handler det om, hvor godt dine processer og strukturer understøtter værdiskabelsen.
Hvordan mennesker, maskiner, materialer, informationer og metoder spiller sammen. Hvor meget energi og indsats der lægges i arbejdet. Og hvor meget værdi der faktisk kommer ud af det.
Det er ikke en vurdering af din intelligens. Og det er heller ikke nødvendigvis en beskyldning om, at du gør noget forkert eller lever over evne.
Det er en konstatering af, at den observerede indsats er for stor i forhold til resultatet. Netop deri ligger en respektfuld henvisning til, at noget kan indrettes anderledes og gøres lettere gennem Kaizen.
Det afgørende spørgsmål er derfor, om det gør en forskel, om man taler om “spild” eller “unødvendig indsats”.
Ja, det gør det. En enorm forskel.
Som Mari Furukawa-Caspary, en af vores Monozukuri-undervisere, gang på gang understreger, ligger forskellen også i, hvem der får retten til at vurdere arbejdet.
Når en udefrakommende instans erklærer noget for “spild”, gør den sig let til dommer over andre menneskers handlinger. Når de involverede derimod selv undersøger, hvor arbejdet kræver unødvendig indsats, åbnes der et handlerum, hvor de kan være med til at indrette betingelserne anderledes.
“Spild” retter let blikket mod en forkert eller ødsel anvendelse. Muda retter blikket mod de betingelser, der gør en unødvendig indsats nødvendig.
Det handler om at skabe betingelser, hvor det bliver lettere for os at leve, arbejde og indrette os i overensstemmelse med det meningsfulde.
Unødigt moraliserende begreber kan i sig selv skabe Muda. De kan skabe modstand, forsvar, retfærdiggørelse og indre afstand. Alt dette kræver unødvendig energi og koster i sidste ende levetid.
Princippet om Muda åbner derimod døren for udvikling og forbedring, fordi det ikke spørger, hvem der har skylden, men hvordan betingelserne kan indrettes anderledes og bedre.
Hvad Muda virkelig handler om
Når vi taler om Muda, handler det i bund og grund om værdi.
Det handler om ikke at gøre arbejdet unødigt besværligt og om sammen at skabe forudsætningerne for smidige, meningsfulde arbejdsgange.
Hvis der er unødvendige ventetider i din virksomhed, hvis produkter fremstilles, før nogen reelt har brug for dem, hvis paller står i gangene, arbejdet hober sig op, ting konstant skal transporteres rundt i bygningen, og der opstår fejl, som skal rettes kort før leveringsfristen, så stiger omkostningerne fordi systemet kræver unødvendig indsats.
Energi bindes i ventetid, transport, søgning, kontrol, afbrydelser, gentagelser og efterarbejde.
Hertil kommer alt det, der skal finansieres på forhånd som materialer, løn, lagerplads, kapitalbinding mm.
Jo længere tidsrummet mellem ordreindgang og ordreopfyldelse bliver, desto længere tid går der, før input og output igen kommer i økonomisk balance.
Sensei Mari Furukawa-Caspary siger:
“Muda betyder ganske enkelt unødvendig anstrengelse eller unødvendig indsats. Det behøver vi ikke. Det koster os unødvendige kræfter og energi. Det er vi for gode til.”
Det handler altså udtrykkeligt om den indsats og anstrengelse, der ikke står i et rimeligt forhold til resultatet.
Principper for at skabe mere værdi
Hvis du leder en virksomhed eller har ansvaret som produktionschef, og en stor del af organisationens energi bindes i unødvendig indsats, inden produktet overhovedet når frem til kunden, er det en klar økonomisk ulempe.
Hvis du derimod formår at skabe et flydende forløb fra ordremodtagelse til færdigt produkt uden unødvendige ventetider, ophobninger og konstante afbrydelser, forbedrer du både virksomhedens økonomi og kundens oplevelse.
- Det styrker relationen.
- Det forbedrer jeres muligheder for at planlægge.
- Og det øger jeres konkurrenceevne.
En konkurrent, der skal bruge en væsentligt større indsats for at skabe det samme resultat, kan ikke på lang sigt underbyde din pris uden at skade sin egen økonomi.
Evnen til at opfylde kundens legitime behov og ønsker med mindre indsats end konkurrenterne er en betydelig fordel.
Det skaber tilfredshed, tillid og gentagne ordrer. Det bliver lettere at samarbejde med jer og oplevelsen bliver mere behagelig. Og andre mennesker bliver ikke belastet af unødvendige forsinkelser, kvalitetsproblemer, afbrydelser og manglende information.
Netop derfor er det værd for alle i virksomheden at lære at skelne mellem det nødvendige og det unødvendige.
Hvis du bevidst giver dig selv og dit team plads til Kaizen, altså til fælles refleksion, forbedring og kritisk undersøgelse af den eksisterende tilstand, vil I med tiden kunne handle med større klarhed, efficiens og robusthed end jeres konkurrenter.
Hvordan vi indretter vores omgivelser, afgør vores succes
Det vigtigste er at lære at skelne mellem det nødvendige og det unødvendige og konsekvent udelade det unødvendige.
Når en opgave kommer ind og skal udføres, handler det om at skabe de rette betingelser, så den så vidt muligt kan udføres med det samme og i ét sammenhængende forløb (i ét hug).
Netop derfor er det nødvendigt at undersøge de forudsætninger, der gør denne succes mulig. Og det kalder vi arbejdet med succesbetingelserne.
- Hvordan skal arbejdspladsen indrettes, så opgaven kan lykkes direkte?
- Hvordan kan jeg undgå unødvendig overproduktion?
- Hvordan undgår jeg unødvendige ventetider?
- Hvordan indretter jeg processerne, så arbejdet ikke skal udføres flere gange?
- Hvordan undgår jeg, at kapital bindes unødvendigt i lagre?
- Hvordan indretter jeg arbejdspladsen, så mennesker ikke belastes af unødvendige bevægelser?
- Hvordan reducerer jeg risikoen for afbrydelser på grund af fejlbehæftede produkter?
Det var netop sådanne spørgsmål, Taiichi Ohno beskæftigede sig med, da han beskrev de syv klassiske ledetråde til at opdage Muda og skabe bedre arbejdsforhold.
Når du sammen med dit team lærer at skelne mellem det nødvendige og det unødvendige, arbejder I samtidig på det økonomiske grundlag, der gør det muligt også i morgen at producere, skabe værdi og tjene penge.
Hvorden ser det ud hos dig?
Ville din organisation ikke have gavn af, at arbejdet blev en smule lettere for alle hver dag?
At ressourcerne kunne anvendes mere målrettet?
At tilfredsheden steg, fordi alle arbejdede sammen mod ambitiøse og meningsfulde mål?
Hvis du vil undersøge, hvordan en Monozukuri-tilgang kunne se ud i jeres virkelighed, så lad os tale sammen.
Vi hjælper jer gerne.
Muda - FAQ
Hvad betyder Muda i det japanske Monozukuri?
Muda betyder ganske enkelt unødvendig anstrengelse eller unødvendig indsats. Det handler om en indsats eller belastning, der ikke står i et rimeligt forhold til resultatet.
Hvorfor er oversættelsen af Muda med spild forkert?
Fordi “spild” retter opmærksomheden mod noget, der er gået tabt, anvendt forkert eller brugt på en unyttig eller ødsel måde.
I praksis bliver det derfor let til en vurdering af menneskers handlinger: “Du spilder tiden.”, Vi spilder ressourcer.” eller “Det, du gør, er spild.”
Muda retter derimod opmærksomheden mod den unødvendige indsats, belastning og de betingelser, der ikke står i et rimeligt forhold til resultatet.
Hvis man på japansk vil tale om spild i betydningen ødselhed eller et unødvendigt forbrug, ligger rōhi langt nærmere end Muda.
Oversætter man Muda med “spild”, risikerer man derfor at flytte problemet fra systemets betingelser til menneskets adfærd og dermed misforstå hele begrebets funktion i Monozukuri.
Hvilken rolle spiller ledere i at reducere muda?
Ledere skaber de rammebetingelser, hvor arbejdet kan udføres let, flydende og uden unødvendig indsats.
Deres opgave er at give plads til Kaizen, inddrage medarbejderne og sammen med dem udforme strukturer, processer og arbejdsbetingelser, der gør det let at lykkes.
Det handler ikke om at kontrollere mennesker eller udpege deres handlinger som spild. Det handler om nysgerrighed, tillid og om i fællesskab at skabe bedre arbejdsforhold.