Monozukuri er mere end bare et ord. Det er det indre ord, der står for en dybtgående japansk filosofi, for kunsten, videnskaben og passionen ved at perfektionere sit håndværk.
Denne unikke tilgang, som går langt ud over den vestlige forståelse af “Lean”, kombinerer teknisk ekspertise og håndværk med en dyb respekt for mennesker og natur. Derfor ses Monozukuri som en nøgle til at skabe en mere socialt ansvarlig og bæredygtig økonomi i Europa, og dermed også i Danmark. Og det ikke kun blandt eksperter.
I en verden, hvor bæredygtighed og socialt ansvar bliver stadig vigtigere, tilbyder Monozukuri en vej frem. Dyk ned i denne artikel og find ud af, hvordan denne gamle japanske filosofi kan forme fremtiden for den danske økonomi, og hvorfor den adskiller sig markant fra det vestlige syn på Lean.
Monozukuri er ikke Lean!
Mens mange i Vesten stadig dvæler overfladisk ved artefakter som Lean, ved vi nu, at det faktisk er en meget dybere og systemisk mere omfattende filosofi, der har gjort japanske virksomheder så succesfulde i generationer.
Monozukuri og Hitozukuri-filosofien er begge centrale elementer i Toyotas berømte produktionssystem. Men mens Lean ofte er blevet misforstået og fejlfortolket i vestlige samfund, hovedsageligt på grund af overfladiske oversættelser, står Monozukuri i skarp kontrast.
Monozukuri er ikke bare en produktionsmetode, men en livsfilosofi, en kombination af kunst, videnskab og dyb passion for håndværk. Dette understreges af de mere end 30.000 japanske virksomheder, der har blomstret i mere end et århundrede.
Disse virksomheder, der er drevet af Monozukuri-principper, har ikke bare overlevet, men også konsekvent skabt betydelig social værdi gennem århundreder.
Ordets oprindelse, historie og tradition
Monozukuri er ikke kun en produktionsmetode, men også en dybt forankret kulturel filosofi. For virkelig at forstå essensen og dybden af Monozukuri, er det vigtigt at dykke ned i dets oprindelse og historiske baggrund.
Ordet “Monozukuri” (ものづくり) kombinerer “Mono” (もの), som betyder “ting”, med “Zukuri” (づくり), som kan oversættes til “at skabe” eller “at producere”. I sin enkleste form kan det oversættes til “skabelsen af ting”, men denne oversættelse fanger ikke den fulde betydning og dybde af begrebet.
Historisk set går Monozukuris rødder tilbage til over 2000 år før Kristus. Dette er tæt forbundet med Karakuri-traditionen, kunsten at skabe sofistikerede mekaniske dukker. Denne kunstform nåede sit zenith under Edo-perioden (1603-1868), hvor håndværkere med stor lidenskab og dygtighed skabte komplekse mekaniske dukker til underholdning og ceremonielle formål.
Hvis du ønsker en dybere forståelse af Monozukuris rige historie og dets indflydelse på japansk kultur, anbefales det at konsultere yderligere ressourcer, såsom den nævnte Wikipedia-artikel.
Gennem historien har Monozukuri altid været synonymt med en håndværksmæssig etik, hvor perfektion, dedikation og passion går hånd i hånd.
Monozukuris dybe rødder: Fra Japansk perfektionisme til global anerkendelse
Monozukuri, som Professor Takahiro Fujimoto fra Tokios universitet beskriver, er en sammensmeltning af ånd, kunst, håndværk og videnskab. Det er en urokkelig stræben efter at opnå perfektion i alt, hvad man skaber.
Dette går ud over den simple akt at producere; det er en dybdegående refleksion og en konstant gentænkning af eksisterende metoder, altid med et øje for at tjene kunden, medarbejderne, familien og samfundet som helhed.
I modsætning til den vestlige opfattelse af Lean, som ofte er begrænset til blot at øge efficiens, fokuserer Monozukuri på etik og integritet fra begyndelsen. Det er denne tilgang, der har ført til oprettelsen af virksomheder i Japan, der har stået tidens prøve i over 1000 år.
Dette princip er så dybt forankret i den japanske kultur, at selv regeringen har fremmet Monozukuri-principperne i erhvervslivet.
Siden 1999 har den japanske regering opfordret virksomheder til at inkorporere disse kerneværdier i deres fremstillingsprocesser, hvilket understreger Monozukuris centrale rolle i Japans industrielle landskab.
Monozukuri er ikke mindre, men mere
Monozukuri er mere end blot at producere ting, da det involverer spørgsmål som:
- Hvad bliver produceret?
- Under hvilke omstændigheder og forudsætninger bliver der produceret?
- Giver det der bliver produceret en fordel for samfundet?
- Kan alle involverede leve godt af det? Og kan vi ikke gøre det en smule bedre hver dag?
I alle disse spørgsmål bliver mennesket betragtet i kontekst med sine omgivelser, og skal forblive strengt engageret i sine opgaver og skal samtidigt forblive blid over for sine medmennesker samt naturen.
Dette fører til, at interaktioner mellem mennesker altid forbliver respektfulde, selv når der er behov for at diskutere. Fokus er fortsat på det, der er i fokus, og må ikke forstyrres af personlige følsomheder, så længe der skal skabes noget af en mesterlig hånd.
Monozukuri i praksis: Tradition og moderne virksomhedskultur
I organisationer som lever efter Monozukuri-traditionen som f.eks.: Mitsubishi, Nintendo, Sony, Casio, Nissan, Honda, Yamaha og Toyota, beskæftiger man sig med spørgsmålet om, hvilke rammebetingelser der skal skabes, for at menneskerne har alt ved hånden, så alt kan lykkes med det samme.
Det handler altså også om betingelserne for succes, så tingene (materiale, maskiner, værktøj osv.) gør det, som mennesket ønsker, at de skal gøre.
I det vestlige samfund finder vi desværre i stigende grad det modsatte af denne tankegang og underordner mennesker under ting ( jeg anbefaler at læse mine to indlæg om velstandsmassernes mangefulde evner til krise ).
I Japan er man derimod klar over, at kun et menneske er i stand til at tænke komplekst og kreativt, og at man derfor må forme systemer og processer efter eget ønske.
Medarbejderes bidrag til kontinuerlig forbedring
Idéen bag Monozukuri er lige så genial som den er enkel:
Hvis organisationssystemet er designet på en sådan måde, at alt er i bevægelse, og alle snitflader i systemet, dvs. alle afdelinger, ledere og medarbejdere, videregiver al nødvendig produktinformation uden tab, så er der ingen unødvendig stress for nogen. Arbejdet bliver mindre tidskrævende og stressende for alle.
Arbejdet fordeles mere retfærdigt, og dermed vokser den fælles succes og med den levevilkårene for alle de involverede. Det gælder fra leverandør til kunde, fordi alle er en del af en større helhed.
Fra et systemisk og kvalitativt synspunkt er dette en dybtgående og progressiv måde at tænke og handle på.
Medarbejdere, der forbedrer systemet og dets processer, får mere tid til andre ting. For eksempel kan de investere mere tid i nye færdigheder, afprøve nye ideer i virksomheden og i sidste ende gøre ting, der hjælper virksomheden med at udvikle sig.
Dette fører til dét, som Ikujiro Nonaka og Hirotaka Takeuchi kalder “organisation af viden”, fordi det er dét, som disse virksomheder gør:
Organisationer af viden, eller lærende organisationer omdanner deres medarbejderes tavse viden til eksplicit viden. Og det lader dem klare udvordringere bedre og på videnskableig vis.
Monozukuris rolle i moderne virksomheder
Monozukuri er ikke kun en historisk filosofi, men også en drivkraft bag moderne forretningspraksis, især i førende virksomheder som Toyota.
Toyota, inspireret af Monozukuri-principperne, har inkorporeret metoder som Hoshin Kanri og de 8 trin i problemløsning. Disse metoder fokuserer på at samle alle nødvendige oplysninger på en struktureret måde, som med A3-papirerne, for at sikre transparens og kontinuerlig forbedring.
Et centralt element i denne tilgang er ‘arbejdsstandard’ (standard work). I modsætning til den almindelige misforståelse i vestlige samfund, handler denne standard ikke om at mekanisere medarbejdere.
Det handler om at give medarbejdere og ledere mulighed for dagligt at reflektere over, hvad den aktuelle bedste praksis er, og gøre denne viden tilgængelig og transparent for hele organisationen. Dette sikrer, at mange års erfaring og viden ikke går tabt, men deles med fremtidige generationer af medarbejdere.
Det unikke ved denne tilgang er, at det ikke er top-down beslutninger fra afdelinger som PTA eller Lean, der dikterer standarden. I stedet er det de medarbejdere, der udfører arbejdet, der bidrager til og former disse standarder, hvilket er i tråd med Monozukuris kerneprincipper.
Monozukuris vision for fremtiden
Monozukuri handler ikke om at fjerne tankearbejdet fra mennesker, men om at integrere alle medarbejderes tankegang mere og mere. Og naturligvis resulterer det også i konflikter. Dog fra et systemisk synspunkt er disse kreativ, da kompetencerne vokser i breden og dermed muligheden for at innovationer opstår.
Monozukuri handler heller ikke om at spare penge ved at bruge efficiensgevinster til at fyre folk. Og vi ved, at det ofte er sket i vestlige samfund gennem Lean arbejde. Tværtimod handler det om at bruge den nyvundne tid til igen at investere i medarbejderne og dermed i virksomhedens fremtid.
Selvfølgelig falder omkostningerne, når der ikke bruges tid på ikke-lønnende aktiviteter, når der ikke er noget omarbejde, og når virksomheden får styr på produktkvaliteten. Men den virkelige merværdi af Monozukuri ligger i dens effektivitet med hensyn til at forme fremtiden.
Og det fungerer særligt godt i Monozukuri-virksomheder. For her får alle medarbejdere mulighed for selvstændigt at identificere problemer, prioritere dem som deres egne opgaver, tage ansvar for dem og derefter løse dem videnskabeligt og systematisk.
Og selvfølgelig udvikler en lærende organisation i Monozukuri sig ikke på magisk vis eller gennem et par dages træning. Den udvikler sig organisk baseret på strukturer, der skal afviges fra igen og igen, så snart det grundlæggende er perfektioneret.
Hvordan ser det ud hos dig?
Kunne arbejdet ude hos dig ikke blive en smule lettere for alle? Kunne du ikke bruge lidt færre ressourcer og spare flere penge?
Og ville det ikke være til fordel for alle involverede, hvis dine erfarne medarbejdere nu fik tid til at dokumentere deres viden og derefter kunne dele denne med kolleger?
Hvis du gerne vil blive til en Monozukuri Virksomhed, begynd med praktisk videnskablig tænkning.
Toyota Kata
28 34 19 83