Et emne, der konstant cirkulerer gennem sociale medier, er den påståede mangel på kvalificeret arbejdskraft på tværs af brancherne. Men lider vi af mangel på arbejdskraft, eller er vi måske ved at banalisere langt mere komplekse problemer?
Jeg tænker ikke, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er problemet. Det er snarere vores tankemønstre, der forhindrer os i at se på vores kompas med et fordomsfrit øje og se, hvilken retning vi er på vej i.
Efter årtier med de samme historier er vi for længst blevet vant til tænkemåder, der gør det svært at se fordomsfrit på tingene. Desuden koger vi evolutionært set på lavt blus, når det gælder vores måder at tænke på, og det miljø, vi altid har påvirket, træner os til at være kvantitative tænkere og ikke kvalitative tænkere.
Hvis vi ser på de allestedsnærværende økonomiske fortællinger, er der ingen anden fortælling, der indebærer kvantitativ tænkning i samfundet i så høj grad som vækstfortællinger. Men ikke alt, hvad der vokser eller kan vokse, er godt for os.
Et trænet blik på de voksende affaldsbjerge med fast-fashion, kortlivet husholdnings- og forbrugerelektronik og med produktionsspild og overskud er nok til at forstå, at vi hovedsageligt har at gøre med kvalitativt udviklingsunderskud.
Naturligvis har kvantitativ tænkning bidraget til større materiel velstand gennem industrialisering og tekniske fremskridt. Samtidig er den kvalitative tænkning imidlertid ved at blive svækket, så vi i stigende grad går baglæns i stedet for at udvikle os.
Udvikling er altid forbundet med kvalitet og kvalitativ tænkning med sprog, hvilket Ludwig Wittgenstein allerede vidste.
Den kvalitative udvikling
Den kvalitative udvikling kan i økonomien bl.a. vurderes ved at tage udgangspunkt i forretnings- og arbejdsprocesser. Hvis vi følger flowet af alle de data og informationer, der er nødvendige for, at en bruger, gæst, forbruger eller kunde kan opleve merværdi gennem et produkt eller en tjenesteydelse, vurderer vi samtidig den eksisterende kvalitative tænkekapacitet.
Unødvendige hindringer i flowet skaber unødvendige anstrengelser.
Jo flere unødvendige ting der skabes, jo mere arbejdskraft er bundet op på nonsens, og jo mere sandsynligt er det, at vi vil kræve mere arbejdskraft, fordi vi lider af kvalitativ underudvikling.
Omvendt gælder det, at jo færre unødvendige hindringer der er for flowet, jo mindre nonsens bliver der skabt, og jo mere arbejdskraft kan arbejde på kvalitativ udvikling af forretnings- og arbejdsprocesser og udvikling af nye produkter og tjenester.
Hvis vi ser vækst som et strategisk middel til udvikling og ikke som en legitimering af fabrikeret nonsens, begynder anden vækst. Det, der nu vokser, er vores kompetence til at opfylde vores egne og andres behov og legitime ønsker.
Et sådant skridt kræver et kig på vores kompas.
Kontakt
Jeg hjælper dig, dit team og din virksomhed gerne med at fjerne unødvendige hindringer i flowet og med at støtte den videre udvikling af dit team og din virksomhed gennem praktisk system- og videnskabelig tænkning.