On-Demand Improvements

Monozukuri og Muda: Hvorfor det ikke er det samme som ‘Spild

Med min serie “Bliv klogere på Monozukuri” giver jeg dig et dybere indblik i den japanske tankegang, filosofien i lærende virksomheder, hvor respekten for den individuelle kreativitet er særlig vigtig, og de fundamenter og den praksis, der har gjort japanske virksomheder så succesfulde gennem mange generationer.

I dagens artikel taler jeg om Muda og hvorfor Muda ikke har noget med spild at gøre.

Det er mennesket, der skaber tingene, så du kan glemme alt, hvis du ikke uddanner mennesket.

Misforståelser omkring Lean i danske virksomhede

Som tysk-dansk ekspert i systemtænkning og lærende organisationer er jeg altid overrasket over, at mange danske virksomheders og konsulenters viden om Lean er fortsat fatalt forfalsket. Og det er jeg selvom at jeg er bevist over at det sker på grund af forkerte oversættelser fra det engelske sprog.

Dog skaber det ingen værdi for virksomheder når centrale begreber bliver fortsat brugt forfalsket fordi der ikke bliver brugt tid på de oprindelige japanske begreber.

I mellemtiden er der opstået en hel Lean-industri, hvor formodede eksperter citerer hinanden på baggrund af oversættelsesfejl. Og dette fører desværre til noget jeg kalder for ”stille-post-effekt” og hvor ikke blot vigtige nuancer går tabt, men også en væsentlig forståelse, som er nødvendig for at Lean (Monozukuri) kan blive til bæredygtig succes.

Med en direkte forbindelse til en tysk-japansk kvinde som har arbejdet med Toyota og andre japanske Monozukuri virksomheder i tyve år, samt OJT-Solutions – som består af tidligere Toyota topchefer med mere end 40 års faglig og ledelsesmæssig erfaring – kan jeg hjælpe dig med at forstå den overordnede sammenhæng af Lean bedre så du kan undgå tidligere fejltagelser.

Hvorfor MUDA ikke er synonymt med spild

Et af kernekoncepterne i succesfulde lærende organisationer, der handler i overensstemmelse med Monozukuri-filosofien, er den konsekvente undgåelse af Muda. Men hvad betyder Muda egentlig på dansk, og hvordan kan jeg forstå Muda på dansk?

Hvis du møder japanske forretningseksperter og inviterer dem til feedback på en rundvisning i din virksomhed, vil du helt sikkert blive konfronteret med Muda. Hvis der kun er en engelsktalende tolk ved din side, vil han tale om “elimination of waste”, hvilket ikke er så slemt, hvis det ikke yderlige oversættes med spild bagefter. For den korrekte oversættelse af Muda er ikke spild.

Hvad der adskiller Muda fra Rohi

Hvis japanere skulle tale om spild, ville de sige rohi (浪費). Det første tegn (浪) står for “store bølger” og det andet (費) for “forbrug”. Bogstaveligt talt: “at forbruge noget i store bølger” eller med andre ord: “at leve i luksus og over evne”.

Muda (無駄) har på den anden side en anden betydning. Det første tegn (無) står for “intet” eller “ingen” og det andet (駄) for løn. Så bogstaveligt talt “ingen løn” , “ikke noget værd” “bringer intet” eller “meningsløst”.

Nu spørger du måske, hvilken forskel det gør i hverdagen? For japanerne og i Monozukuri (eller Lean, som det normalt overfladisk kaldes) en meget stor forskel!

Selv i trediverne var jeg fræk og uforskammet, men mine overordnede havde altid fået mig til at føle, at de interesserede sig for mig. Derfor ønskede jeg at leve op til deres forventninger og var altid motiveret. Senere, da jeg selv blev leder, begyndte jeg at interessere mig for de enkelte aktiviteter på arbejdspladserne, men især for, hvad medarbejderne sagde. Hvis man interesserer sig for det, forstår man også, hvilke problemer der er på Genba, eller hvilke styrker og talenter de enkelte medarbejdere har. Jeg oprettede "godmorgenmødet" for at tilbringe denne form for tid sammen med mine medarbejdere.

Hvad der adskiller Muda fra Rohi

Forestil dig at møde din nabo på fortovet og kalde ham en “rohi-ka”, dvs. en der spilder noget. Dermed ville du ikke blot give udtryk for, at du misbilliger hans adfærd på et personligt plan, men også at du ikke kan behandle ham med respekt på grund af den. Men i Monozukuri er respekt en af grundpillerne i fællesskabets succes.

Hvis du på den anden side gør din nabo opmærksom på, at han eller hun konstant er involveret i Muda, så signalerer du, at du ikke har et personligt problem, men at du er interesseret i at tackle et problem eller en udfordring på et sagligt plan. Muda handler om unødvendig indsats, der ikke står i et rimeligt forhold til resultatet.

Hvis du vil udtrykke Muda i daglig tale over for din nabo, vil du tale om, at det ene eller det andet ikke er indsatsen værd. At man er ved at bruge for meget på en sag der ikke fører til noget. Det er den skade, der sker, når man bruger kræfter på noget meningsløst og derfor unødvendigt. Og den må gerne irritere os, fordi det er Muda.

Unødvendige og meningsløse diskussioner mellem bedsteforældre og børnebørn om musiksmag kan derfor være lige så Muda som et værktøjsskab eller et køkkenelement, der er placeret for langt væk i forhold til det, der skal ske, og som resulterer i lange gåafstande.

Det gør dog en stor forskel hvordan du siger det til en kollega eller til en af dine medarbejder:

“Peter, du går 13 kilometer frem og tilbage mellem værktøjsskabet og din arbejdsplads hver uge. Det er spild! Værktøjsbordet skal være tættere på!”

Eller

“Peter, jeg har observeret, at du hver uge går ca. 13 kilometer unødvendigt langt mellem værktøjsskabet og dit arbejdsplads. Vi er nødt til at få værktøjsskabet tættere på så du kan undgå overbelastning. Hvor tror du derfor, det ville være bedst at placere værktøjskabet?”

Jeg tænker, det er forståeligt, at begrundelsen for at forsvare den meningsløse placering af værktøjsskabet er meget højere i det første tilfælde, fordi jeg i stedet for at tale objektivt om unødig indsats talte om spild på et personlighedsniveau.

På vej til mine godmorgenmøder gik jeg altid bevidst ikke langs hovedgangen, men i mellem maskinerne. Så kan man se ind i ansigterne på de ansatte og se sporene af deres arbejde på deres arbejdspladser. Og der, hvor ingen går, er der ofte ting gemt, som ingen har brug for, og på den måde kunne man se, hvor godt eller dårligt der var styr på tingene.

Hvorfor begrebet 'spild' kan være misvisende"

Hvis jeg, som i det første eksempel, påpeger over for Peter, at han bør holde op med at spilde, så henvender jeg mig primært til ham og hans personlige adfærd, som jeg forsøger at ændre. I Monozukuri er dette en mangel på respekt for den enkelte, fordi vi i Monozukuri fokuserer på faktuel og tværfaglig problemløsning for vores klienter og kunder og holder os ude af folks psyke.

Sagen handler om værktøjsskabet, som er forkert placeret. Det er ikke Peter, der er forkert, det er placeringen af skabet. Det kan nemt rettes, og hvis Peter ikke selv indser, at han påfører sig unødvendig merarbejde, så kan jeg hjælpe Peter, og så kan vi sammen placere skabet et bedre sted. Næste gang gør han det nok selv, for Peter er bestemt ikke dum.

Selv om spildbegrebet ved første øjekast virker så overbevisende, fordi den amerikanske observation af Monozukuri førte til begrebet Lean og dermed til en fortolkning om et slankt produktionssystem og som åbenbart kan spare omkostninger og ressourcer, så lægger begrebet “spild” et farligt spor, fordi det moraliserer og psykologiserer. Resultatet er, at den, vi kalder en “spilder”, gør noget forkert for virksomheden.

Men der er et andet problem med begrebet “spild”. Det retter i for høj grad blikket mod besparelser, som menneskene skal underordne sig. I disse miljøer siger man ofte: “Vi skal fjerne spild”, og det betyder ofte, at de involverede personer skal samarbejde om at spare sig selv væk i sidste ende. Når dette sker, er en virksomhed ikke længere langt fra at “spare sig selv ihjel”. Men mere om det i mit næste indlæg …

Det er ikke det, som Monozukuri handler om. Det er ikke det, der kendetegner Lean, for Lean er ikke mindre, men mere. Og det er det, som alle japanere fra en Monozukuri-virksomhed vil fortælle dig, når de taler om Muda.

Muda handler om: at vi som mennesker skal være for gode til at gøre, købe eller bruge penge på noget, som vi faktisk kunne gøre eller vide bedre.

Det er trods alt vores eneste tid i livet, og vi ønsker at bruge den klogt og ikke gøre det unødigt svært for os selv og andre. Lad os derfor holde op med at overlade os selv og andre til “dumme omstændigheder”.

Ved at dele problemløsningsprocessen kan medarbejdere og teamet udvikle sig.

Skab de rette rammer for Monozukuri i din virksomhed"

Undgå udtrykket “spild”, hvis du mener det seriøst med Lean. Også selvom du hører det hele tiden fra diverse lean-konsulenter i Danmark. Det er forkert! Men det er ikke på grund af konsulenterne, men på grund af de overfladiske engelske oversættelser.

Tal i stedet om unødig indsats, eller at det er vigtigt for jer i jeres virksomhed, at ingen skal være fysisk udmattet under arbejdet. At enhver indsats skal være det værd, og at ingen skal være unødvendigt. På den måde kan I tage fat på problemerne og begynde at tænke over, hvordan I kan arbejde for noget, der er værd at arbejde for, og som kan sælges hundrede procent.

Og husk: Udtrykket “spild” er forkert, fordi målestokken for det altid kun kan anvendes udefra. Og fordi det er tilfældet, siger mit japanske netværk, at denne form for brug af begrebet styrker netop de umenneskelige virksomheder, hvor mennesker skal fungere som ressourcer. Og det er det stik modsatte af det, der gør ægte Monozukuri og lærende organisationer bæredygtigt succesfulde.

Skab de rette rammer for Monozukuri (ものづくり) i din virksomhed

28 34 19 83

LinkedIn
Facebook

Flere relaterede indlæg

Lean Thinking

Monozukuri og Mennesker: Nøglen til Succes

Lean Thinking

Monozukuri, Japans filosofi og dens potentiale for Danmark

Seneste

Lean Thinking

Monozukuri og Mennesker: Nøglen til Succes

Lean Thinking

Monozukuri, Japans filosofi og dens potentiale for Danmark

Toyota Kata

Hvorfor udvikling kræver bevidste læreprocesser, og hvilke er egnede til det